Bryllupper er magiske. For mange bliver de dog ekstra magiske, når de foregår udendørs under den åbne himmel. Planlægger du lige nu et udendørs bryllup? Så læs med herunder, hvor du får en guide med 4 ting, du skal huske, hvis du planlægger et udendørs bryllup.

Hav styr på toiletmulighederne

Det første du skal huske, når du planlægger et udendørs bryllup, er toiletmulighederne. Det er for mange her, der bliver en smule tricky. Lejer du et lokale, skal du ikke bekymre dig om toiletmulighederne. Foretager du et udendørsbryllup i naturen, er der dog ikke de store toiletmuligheder. Her kan du med fordel leje en toiletvogn. Bare rolig! Du kan sagtens finde flotte og luksuriøse toiletvogne, der passer til dit bryllup. Lej en toiletvogn her eller søg efter toiletvogn leje. Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til toiletvogne og toiletmuligheder! Det vigtigste er, at gæsterne har mulighed for at komme på toilet til din bryllupsfest. Har de ikke dette, vil det blive en lang og stresset aften. 

Husk det praktiske fodtøj

Det næste du skal huske, når du planlægger et udendørs bryllup, er praktisk fodtøj. Du tænker måske, at dine smukke, højhælede brudesko sagtens kan klare en hel aften i naturen uden at blive ødelagte. Her tager du helt fejl! Selvom det ikke nødvendigvis er specielt fashionabelt, er det vigtigt, at du medbringer et par solide sko, der kan holde til både dans, græs, snavs og meget andet. Dette gælder også, hvis du holder bryllup en knastør sommeraften. Det kan desuden være en fordel at informere gæsterne om bryllupsfestens lokation, så de også kan medbringe praktisk fodtøj. Det er ikke alle, der synes, det er sjovt, at få ødelagt et par flotte, nye sko, der er købt præcist til begivenheden! Giv dine gæsterne en chance for at forberede sig og planlægge hjemmefra. 

Brug klimaneutralt pynt

Holder du et udendørs bryllup, er det enormt vigtigt, at du bruger klimaneutralt pynt. Selvom du garanteret passer rigtigt godt på naturen, og rydder grundigt op efter bryllupsfesten, vil der være pynt, der ikke er kommet med under oprydningen. Plastik, som meget pynt desværre er lavet af, kan ikke nedbrydes i naturen. Derfor er det altså enormt vigtigt, at du bruger klimaneutralt pynt til din bryllupsfest. Bare rolig – der findes mange muligheder, og mange af dem er faktisk meget smukkere end det almindelige plastikpynt!

Hav varme tæpper klar

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du til dit udendørs bryllup huske at have varme tæpper klar. Dette gælder uanset, om det er en varm sommerdag eller en lun forårsaften. Lige så snart solen går ned, vil temperaturen dale markant. Her er det ikke altid nok med en jakke. Vil du ikke sende dine gæster syge hjem, er det altså vigtigt, at du har en masse varme tæpper klar til fri afbenyttelse. Du kan sagtens finde smukke og varme tæpper, der passer perfekt ind i dit tema. Dine gæster vil uden tvivl takke dig, når mørket falder på, og temperaturen falder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *